Af: Ivan Tønder
Turen til Sri Lanka var den første ferie vi har været på, som ikke var en pakkerejse fra et rejseselskab med ét hotel - 7 eller 14 dage. Her skulle vi selv finde flybilletter og søge anbefalinger på hoteller. Vi endte med at overnatte på 6 forskellige.
Der er meget, der er anderledes på Sri Lanka og det var meget spændende at opleve. Det første vi undrede os over var, at vi undervejs ikke så et eneste sted, vi kunne leje en bil. Vi blev hentet af vores chauffør fra hotellet i lufthavnen og kørte 3-4 timer til hotellet i Kandy. Herefter var jeg meget glad for, at jeg ikke skulle køre i den trafik, for jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det nærmeste jeg kan sammenligne med må være utætte vandslanger. Vand finder altid en vej, når der er pres på og dét gjorde knallerter, tuktuk’er (knallert med hus), motorcykler, biler, lastbiler og busser så sandelig også. I al buddhistisk fredsommelighed i et samfund uden røde, gule og grønne trafiklys, der i stedet snakkende sammen via mere eller mindre diskrete tryk på hornet. Dyt båt lyder det på Sri Lanka. Trafik med masser af lyd!
Men overalt var der glade mennesker. Det er et rart sted at komme til. Før i tiden var landet meget i TV-avisen for borgerkrigslignende tilstande. Det fornemmede jeg klart var fortid. Men det havde sat sit præg på deres skilte, der altid er nødt til at skilte med 3 linier, for de har 3 sprog med 3 vidt forskellige alfabeter: singalesisk, tamilsk og engelsk. Der er noget at gå i gang med som skoleelev.
Helga’s Folly i Kandy var det første hotel vi boede på og det mest særprægede. Svært at beskrive, men se billeder ved at google. Alt er malet meget kunstnerisk. Alle vægge, lofter og værelser. Et virkeligt spøjst og spændende kunstprojekt!
Byerne er meget støjende og meget af trafikken er drevet af olieblandet knallertbenzin og lugter derefter. Den skønneste del af Sri Lanka findes uden for byerne. Det oplevede vi da vi boede på et ’treetop-hotel’, hvor en lang trappe førte os op til et værelse som var bygget oppe i et solidt træ med dertil hørende udsigt.
Et par af de hoteller vi troede vi havde booket hjemmefra, viste sig ikke at holde, så vi måtte have vores chauffør til at hjælpe os med anbefalinger. Han fandt et fedt og billigt hotel lige ned til den fedeste sandstrand med kokospalmer og surferbølger – lige til postkortet! Dér blev vi et par ekstra dage!
Det sidste sted var hos Tomas Clausen i hans Deco House på den sydlige del af øen. Det var godt nok en oase! Vi smagte det lækreste mad og fik på dansk fortalt historier og savn fra området. Der skal vi tilbage til snart!
Der er noget i den buddhistiske verden, som er meget venligt, og som jeg finder fascinerende. Folk er generelt meget religiøse. Der er også rigtigt mange hunde på Sri Lanka. Lige så mange som mennesker tror jeg. For nogle år siden ville regeringen ’gøre noget ved problemet’, men det ville munkene ikke have, og befolkningen heller ikke. Tomas forklarede at mange af hundene ville få en langt mere tålelig tilværelse med en enkel vaccination mod skab, men det gør man desværre ikke. Det er interessant med forskellen på livsfilosofier forskellige steder i verden og de handlinger de afstedkommer. Tomas elsker hundene og kæler med dem og selv om det er lidt ilde set.
Sri Lanka er et dejligt og på alle måder varmt sted, som jeg glæder mig til at genbesøge – også for at lave nogle flere musikvideoer og få nogle gode billeder til den lyd jeg laver!