Norwegian fremlægger ny plan: Det kommer det til at betyde for Aalborg

Det norske flyselskab, der før corona-krisen fløj fast mellem Aalborg og København har fremlagt en plan, som kan få store konsekvenser for netop den rute

Uploaded af redaktionen

Om at rejse 208 uger siden

I dag fremlagde selskabet så en plan for, hvordan de skal klare sig gennem resten af corona-krisen. Planen skal godkendes af långivere og aktionærer for at Norwegian kan få adgang til endnu en hjælpepakke fra den norske stat på 2,7 milliarder norske kroner.

I planen bliver der lagt op til, at Norwegian i den nærmeste fremtid bliver et Oslo-baseret flyselskab.

Det betyder, at hvis ruten mellem København og Aalborg skal genåbnes, bliver det med norsk flypersonale, som bliver fløjet ind om morgenen.

- Lige nu flyver vi ikke København - Aalborg, men det er en vigtig rute for os, siger kommunikationschef for Norwegian i Danmark, Andreas Hjørnholm, til NORDJYSKE.

Ifølge planen vil Norwegian først i 2022 være tilbage i normal drift, men Andreas Hjørnholm håber, at Aalborg - København-ruten åbner før.

- Vi regner med at komme til at flyve ruten igen. Jeg kan ikke sige hvornår, for det afhænger af situationen (med corona-virus red.), men Skandinavien er vores kerneområde, og det vil det også være i fremtiden, herunder også ruten mellem København og Aalborg, siger Andreas Hjørnholm.

Det er stadigt muligt at flyve mellem Aalborg og København. SAS genåbnede deres rute for en uge siden.

Kilde: Nordjyske.dk