I dag har vi foruden vores 2 børn også 2 dejlige svigerbørn og 4 pragtfulde børnebørn og vi blev enige om at det var tidspunktet for at vi alle sammen skulle tage på en sejlerferie, nu da børnebørnene havde nået en alder hvor de kunne få noget ud af at være med. Isabelle (7), Theodor (6), Emma (4) og Iris (3). Valget blev 2 ugers sejlads i december måned fra Tortola i British Virgin Islands og herefter 1 uges besøg til St. Thomas og St. Croix.
Tortola.
Idet vi nu var 10 personer valgte vi at leje en Fontaine Pajot 44 fods Catamaran med 4 + 2 kahytter, 4 toilet & brus, salon med stor pantry, stort cockpit, watermaker, generator og en masse køl/frys samt en stor gummibåd med kraftig udenbords motor. Vi valgte også at hyre en kok, hvilket viste sig at være en rigtig god idé. Inden vi ankom til båden havde Angie ordnet al indkøb, stuvet det hele ombord og hver dag serverede hun de skønneste gastronomiske måltider.
Catamaranen har den fordel at der er enormt meget plads i cockpittet, fin plads foran på trampolinen og et godt soldæk oven på ruffet. Vi havde valgt en Cat med Watermaker, hvilket var perfekt idet vi aldrig løb tør for vand. Ligeledes generator så vi altid havde masser af strøm til køl/frys.
Lisbeth og jeg fløj med Air France til Guadeloupe og var der nogle dage og de andre tog nogle dage i Florida. Den 10. december om formiddagen mødtes vi så alle sammen på Tortola BVI, hvor vores helt nye Cat lå klar og Angie tog i mod med en forfriskende Planters Punch til de voksne og Juice til børnene.
British Virgin Islands ligger lige ved siden af St. Thomas og St. John. Hovedøen er Tortola og rundt om Tortola ligger så en række mindre eller større øer med pragtfulde laguner, krystal klart vand, sandstrande, palmer og altid en lille bar med kolde drinks. Flere steder findes der glimrende restauranter lige ned til strandkanten hvor der serveres lækre lokale Caribiske retter. I Vestindien er det passatvinden der blæser. Østlig stabil vind med 7-8 m/s.
Tortola – Cooper Island – Salt Island.
Om eftermiddagen sejlede vi et par timer over til Cooper Island, hvor vi droppede ankeret og kunne endelig hoppe i vandet og snorkle. Børnene gik på stranden og samlede små musling skaller og sten. I Vestindien bliver det mørkt kl. 18.00 og lyst kl. 06.00. Så vi svømmede tilbage til båden, fik et dejligt brusebad og i mellemtiden havde Angie dækket bord og lavet mad som i aften var store frisk grillede Tun Steaks med bagte kartofler og salat. Hertil en kølig liflig Chablis.
Lige ved siden af Cooper Island ligger Salt Island. Efter morgenmad tog vi gummibåden over til Salt Island, fik maske, snorkel og svømmefødder på og snorklede hen over vraget af ”The Rhone”.
Tidligt om morgenen den 29. oktober 1867 lå skibet ”The Rhone” for anker ved Great Harbour på Peter Island. Kl. 11.00 faldt barometeret drastisk, himlen blev sort og med en infernalsk larm tordnede en orkan fra nordvest hen over ”The Rhone”. Med maskinerne gående for fuld omdrejning red de i første omgang stormen af og ved middagstid lagde vinden sig. Kaptajn Robert F. Wooley lettede anker for at søge læ ved Road Harbour. På vej tværs over Sir Francis Drake Channel blev ”The Rhone” igen ramt af orkanen. ”The Rhone” blev drevet af vinden mod Salt Island og uheldigvis ramte skibet klipperne, krængede, brækkede over i to stykker og sank. Det meste af besætningen druknede.
Cooper Island – The Bath – Virgin Gorda.
Næste dag satte vi kurs nordpå, dog med et frokost stop ved The Baths, hvor store granit sten er som faldet ned fra himlen og danner små og store grotter med små ”swimmingpools” inde i midten. Efter frokost tog jeg roret, og Borja og Philippe synes vi skulle sætte sejl, så storen blev sat og genuaen rullet ud. Med lidt slæk på skøderne sejlede vi stille og roligt op mod Virgin Gorda, og da det var første gang vi sejlede en Catamaran, var det en lidt anderledes følelse at styre end med en normal kølbåd. Farten er fin på en halv vind, og Catten ligger helt stabilt uden krængning og det er rart for nogen der måske ikke er helt søstærke. Børnene nyder det og havde fin plads oppe foran hvor de kunne kikke ned på vandet gennem nettet i trampolinen.
Efter 11 sømil havde vi Mosquito Island, ejet af Richard Branson, om styrbord og vi fandt indsejlingen gennem revet til Gorda Sound og droppede ankeret ud for Leverick Bay Resort lige inden mørket faldt på. Angie kendte ejerne, og over et par kolde øl, fortalte de os om den forfærdelige orkan ”Irma” og 14 dage senere ”Maria” som de havde været vidne til i september 2017. En Category 5 som havde forårsaget massive ødelæggelser. Ejerne havde opholdt sig inde på et af værelserne på deres Resort og fortalte at det værste var den ekstreme larm fra den skrigende vind, men også larmen fra de væltende palmetræer og knuste bygninger. Det havde ikke være sjovt og de var stadig en smule rystet.
Om aftenen tændte vi undervands lyset og Borja og Philippe skulle absolut i vandet med snorkel og fødder for at se de mange fisk der blev tiltrukket af lyset. Der passerede også et par ret store fisk på ca. 2 meter hvilket fik drengene til hurtigt at kravle op på hækken med fødderne ude af vandet. Ungerne synes det var vanvittigt spændende og synes at deres fædre var rigtig seje.
Virgin Gorda Sound – Prickly Pear.
Efter en morgen svømmetur og en dejlig morgenmad, tændte vi for de 2 store motorer og satte kursen tværs over Gorda Sound for at gå gennem det meget smalle rev mellem Bitter End Yacht Club og Saba Rock. Vi stikker 1,15 m og dybden gennem revet var ca. 1,50 på det laveste. En lille smule spændende.
Vi ville om på nordsiden af Prickly Pear Island hvor der er en lang flot hvid helt uspoleret sandstrand og kendt for at have mange skildpadder. Vi passerede Eustatia Island om styrbord, som i dag ejes af Larry Page, med stifter af Google, og droppede ankeret blot 100 meter fra stranden så vi kunne svømme ind.
Nord for os lå Necker Island som ejes af Richard Branson og hvor han i dag bor privat. Vores kok Angie fortalte at hun havde været kok ombord på Richard Bransons private Yacht i 1½ år. Hun havde dog aldrig fri så hun valgte at blive freelance. Hver dag serverede hun de herligste retter. Ungerne var også vilde med de måltider hun serverede for dem. Gerne spaghetti med sovs og is til dessert.
Vi hoppede i vandet og straks dukkede der flere skildpadder op omkring os og svømmede nysgerrigt forbi. Vi kom ind på den dejlige strand og det var rart at få strakt benene og få en løbetur med efterfølgende kølig dukkert i det lyseblå vand. Vi tilbragte en stor del af eftermiddagen med at bade og snorkle. Ved fem tiden svømmede vi så tilbage til båden, og fik lavet os et par lystige drinks og børnene fik Orange Juice.
Da mørket faldt på, tændte vi den store BBQ Grill der hang på hækken, og i dag havde Angie besluttet at vi skulle have en blanding af kæmpe rejer, steaks og dampede grøntsager. Børnene ville have pølser med ketchup og kage til dessert. Et par gode flasker hvid- og rødvine blev åbnet. Stemningen var i top, snakken gik, børnene hyggede sig og faldt om i køjerne allerede efter en time. Havet og vinden gør én træt.
Prickly Pear.
Næste morgen vågnede vi alle friske og veludhvilede da solen stod op, og vi glædede os til endnu en herlig dag med snorkling, gåtur på stranden, god mad og afslapning
I løbet af dagen fik Larry Page besøg af venner til frokost der kom flyvende i 8 små helikoptere som en efter en satte 4 gæster af ad gangen. Vi var mærkeligt nok ikke inviteret med.
Til gengæld var det Santa Lucia dag og Nina og Madeleine havde sørget for at have udklædning med til børnene. Da mørket sænkede sig blev ungerne klædt i hvidt, fik en krans på hovedet og lys i hænderne. De gik meget op i denne smukke tradition, og vi ”gamle” blev selvfølgelig helt rørt. En fin afslutning på dagen.
Prickly Pear – Anegada.
Anegade ligger ca. 20 sømil nord for Virgin Gorda og er den sidste ø i Virgin Islands inden man fortsætter ud i Atlanterhavet. Øen er meget flad og kan først ses når man er ca. 5 sømil fra indsejlingen gennem revene. Anegada er omgivet at et kæmpestort hestesko formet rev hvor tusindvis af skibe gennem tiderne er gået på revene, knust og sunket. Man skal have en ekstra tilladelse og god sejl erfaring før man får lov til at sejle derop. Vi lettede anker hen på formiddagen, og med sejlene sat i en 8 m/s østlig vind gik vi rigtig fin fart gennem vandet og så flyvefisk flere gange undervejs.
I dag er indsejlingen markeret rimelig fint, men for år tilbage var det nødvendigt at kalde Lowell over VHF’en og han kom så ud i sin hurtige motorbåd og ledte sejlerne ind gennem revet. Lowell ejede det lille charmerende Anegada Reef Hotel og hver dag sejlede han ud tidligt om morgenen og fangede Lobster. Disse blev om aftenen grilled på nogle store olietønder han havde skåret midt over og sat rist på. Desværre var en af tønderne ikke tømt ordentlig en dag han ville skære den over. Der skete en meget kraftig eksplosion der var så alvorlig at han 2 dage senere døde af sine forbrændinger på hospitalet på St. Thomas.
Vi tog gummibåden i land og ville i dag om på nordsiden af Anegada som er det sidste sted i land før man krydser Atlanten og rammer Europa. Her på nordsiden findes en fuldstændig uspoleret kilometer efter kilometer lang hvid sandstrand hvor Atlanterhavet buldrer mod revene på ydersiden og efterlader en smuk lagune med små rev og helt klart vand på indersiden. Vi spiste frokost på en lille charmerende Beach Bar i Loblolly Bay.
Vi blev liggende på Anegade et par dage og ville bl.a. nyde en af de berømte store friskfangede Lobsters over grillen i land hos Sue (Lowells kone) som i dag kører Anegada Reef Hotel videre.
Anegada – Jost Van Dyke.
Tidligt på formiddagen lettede vi anker, fandt vej ud gennem revene, og satte kurs sydvest på. Vi havde ca. 40 sømil sejlads ud over åbent farvand ned til White Bay på Jost Van Dyke. Philippe og Borja satte sejl og det blæste faktisk godt så der kom fart på skibet, og med de store bølger var Catamaranen fin at styre og lå helt roligt på vandet uden krængning. Det tror jeg glædede Nina og et par børnebørn. Lisbeth og vores børn har heldigvis altid været meget søstærke.
Hen på eftermiddagen gik vi gennem revet til White Bay og fandt et godt sted at droppe ankeret blot 70 meter fra stranden. På med snorkel udstyret, i vandet og nyde en frisk svømmetur. Herefter et par iskolde øl i cockpittet inden vi tændte op for vor BBQ. I dag stod den på grilled Bonito med frisk salat og naturligvis et par kølige Chardonnay hvidvine. Oste til dessert.
Vi blev på Jost Van Dyke nogle dage men gik rundt hjørnet med båden og ind i den lidt større bugt Great Harbour. Igen snorkling og svømning men også en tur i land for at se hvad der foregik. Vi endte op på Foxy’s Bar hvor vi fik et par kolde drinks og der blev købt kasketter og T-Shirts i den lille butik.
Jost Van Dyke – Treasure Island (Skatteøen)
Norman Island eller som de lokale kalder øen “Treasure Island” (Skatteøen), er opkaldt efter de mange beretninger om fund af store og små sørøverskatte der i tidens løb er begravet på øen eller gemt i de dybe, og i dag, tilgængelige huler og grotter. Disse kan besøges fra vand siden med snorkel.
Har man læst bogen af forfatteren Robert Louis Stevenson, så er man fuldt ud klar over hvilke fantastiske historier der knytter sig til denne Caribiske ø. Bl.a. påstås det at man for mange år siden fra det sunkne skib ”Nuestra Senora” fandt værdier for usd 450.000,00. Ja, chancen er der måske endnu for at finde en lille ekstra gevinst. Så vi snorklede ind i grotterne, både de voksne og børnene, men desværre kom vi ikke hjem til båden med en kiste fuld af guld. Men fuld af oplevelser.
Det er Madeleines 40 års fødselsdag i dag og hun har inviteret os til frokost i den dejlige åbne restaurant der ligger direkte på stranden. Angie var med og da vi kom tilbage til båden havde hun endda lavet en stor flot kage så vi kunne synge fødselsdags sang. En dejlig dag og tidligt til køjs idet vi var trætte alle sammen.
Treasure Island – Peter Island.
Efter morgenmad og en svømmetur, havde vi en ganske kort sejlads til Deadmans Bay på Peter Island. Igen droppede vi ankeret ganske tæt på stranden og med det samme dukkede der adskillige skildpadder op ved siden af båden til stor fornøjelse for ungerne. En dejlig dag på stranden, snorkling, frokost og god stemning.
Den sidste aften ombord skulle fejres med et glas champagne og Angie havde forberedt en lækker middag med Wahoo grilled på vores BBQ. Kødet fra fisken Wahoo betragtes som noget af det bedste og absolut lækreste og fineste man kan få fingre i. Hertil liflige vine og en frisk frugt dessert.
Peter Island – Tortola – St. Thomas – St. Croix.
Vi fik sagt farvel til Angie med lidt vemod og tårer i øjnene. Børnene måtte give hende op til flere kram og kys og vi lovede at holde forbindelse til næste gang vi måske skulle på sejler eventyr. Vi tog en mini taxa til Road Town og herfra færgen over til Charlotte Amalie St. Thomas. Fra Charlotte Amalie tog vi vandflyveren fra Seaborne og fløj direkte sydpå og landende 25 minutter senere i bugten ved Christianssted på St. Croix.
Her indlogerede vi os i en uge på det skønne ”Hotel on the Cay” der var placeret på sin egen lille private ø med udsigt til Christianssted og Fortet. Vi fejrede Theodors fødselsdag den 23/12 og Juleaften den 24/12. Lisbeth havde medbragt et sammenfoldelig plastik Juletræ som blev pyntet og vi dansede rundt om det om aftenen og sang danske Julesange mens der blev uddelt julegaver. Personalet syntes det var herligt og smilede og klappede i takt til vores sange. De skulle først holde Jul næste morgen.