Velkommen til Rejseposten

Kære læsere velkommen til Rejseposten, Danmarks nye online rejsemagasin. Vi er glade for endelig at kunne dele vores rejseoplevelser med jer og vi håber, I vil dele nogle af jeres oplevelser med os. Rejseposten er et åbent magasin, der er båret af personlige fortællinger fra rejseglade danskere.

Rejsepostens redaktion

Om at rejse 208 uger siden

Bag rejseposten står Tomas Villum Jensen & Jimmi Meilstrup, to rejseglade barndomvenner, der synes Danmark manglede et rejsesite af rejsende for rejsende.

Redaktør på Rejseposten er Line Hvid Weiergang. Line har arbejdet med kultur og rejseliv både i Danmark og udlandet og var med det samme med på idéen om et mere personligt rejsesite. Efter flere år i rejse- og magasinbranchen glæder hun sig til, at læse med på jeres personlige rejsefortællinger.

"Jeg søger altid inspiration og information hos venner og bekendte inden en rejse. Ligesom jeg elsker, at besøge venner og bekendte, der har bosat sig i udlandet. De mest autentiske oplevelser får man oftest fra nogen, der har rejst meget i samme område og jeg håber vi kan gøre Rejseposten til netop det sted. Stedet med den personlige rejsefortælling", Line Hvid Weiergang

Hos Rejseposten vil vi i fællesskab forsøge at skabe de bedste rammer om et magasin, hvor du kan søge og være inspirationen.

Timingen er umiddelbart skør, for coronavirus har gjort vores klode drejer lidt langsommere rundt end den plejer, kan man vist roligt sige. Folk kan desværre ikke rejse, som de plejer. Men drømme er gratis, og vi skal nok komme ud på den anden side. I mellemtiden vil vi gerne hjælpe den rejsebranche, der gør rejserne mulige og give danskerne mulighed for at drømme sig lidt væk”, Tomas Villum Jensen.

Idéen med Rejseposten er et magasin, der giver alle danskere mulighed for at dele deres rejseglæde med hinanden.

Vores site er båret af personlige beretninger fra nær og fjern. Vi vil gerne være et rejsesite med både turen til Vesterhavet og Kilimanjaro - bare det er oplevet af skribenten.

Rejseposten er et åbent magasin, der er båret af personlige fortællinger, minder og erfaringer. Derfor kan brugerne på Rejseposten ikke blot læse med, men også selv bidrage ved at skrive om deres egne rejser og dele dem med magasinets andre brugere.

Vi håber I vil være med og dele ud af jeres oplevelser, så vi sammen kan hjælpe hinanden til nogle uforglemmelige ferieoplevelser.

De bedste hilsner

Line, Tomas og Jimmi

Læs mere om Rejseposten her.