Guide: En weekend i Paris

Paris er altid en god idé. Byen er, uanset sæson, altid charmerende og smuk. Der er dog alligevel noget helt specielt over Paris om foråret, når kirsebærtræerne springer ud og byen pulser af liv.

Rejsepostens redaktion

Frankrig 210 uger siden

Af Line Hvid Weiergang

Paris er en af mine favorit byer. Jeg har rejst til Paris ca. en gang om året siden jeg opdagede byen. Paris er for mig historie, romantisk, gourmet og mystisk.

Jeg bliver aldrig færdig med at udforske Paris og de mange små eventyr du får i byen.

Paris er en drømmeby hvor dagene er længere, rødvinen smager bedre og folk er mere afslappede.

Hvis du ligesom jeg er genganger kan en weekend i ny og næ være nok. Her er mine favorit oplevelser i byernes by.

Jeg forsøger ofte at få mine små weekend "get-aways" til at starte torsdag aften, hvis arbejdet tillader. Jeg bor i København og kan nemt pakke en rullekuffert dagen før, som jeg tager med på kontoret torsdag. Herfra er det bare direkte i lufthavnen, hvor vi fanger et eftermiddags fly.

Vi lander i Charles de Gaulle ca. 20.30 og springer i en taxa til vores Airbnb, som vi har lejet i Marais kvarteret, - et af mine absolut favorit kvartere.

kl. 22 sidder vi på Café Charlotte og drikker et glas rødvin, mens vi kigger på mennesker og nyder endelig at være fremme.

Vi vågner tidligt af morgensolen, der strømmer ind i vores lille gardinløse Airbnb. Vi er 4 personer afsted og lejligheden kostede ca. 3000 kr. for 4 dage. Taget beliggenheden i betragtning, er det langt billigere end hvad vi ville kunne få to hotelværelser for.

Vi spiser ikke morgenmad men går direkte ned på gaden for at se Paris vågne. Det er én af vores fælles glæder.

Vi starter vores tur rundt i byen. Det beste ved Paris er ikke at have noget specifikt planlagt, men bare at tage oplevelserne som de kommer. Vi er altid på gåben allesteder og følger du Seinen gennem Paris, tager den dig rundt til alle de seværdigheder du skal se. Er du ikke til den store gåtur kører metroen ubeklageligt gennem byen og du kan købe en weekendbillet, så du ikke skal tænke mere på det resten af turen.

Her er hvad vi udforskede:

Place de la Bastille

Bastillepladsen

Kanal Saint-Martin fører lige op til Bastiliepladsen, som er et klassisk turist mål. Bastiliepladsen er som sådan ikke ligefrem et charmerende udflugtsmål, men der er alligevel en interessant historie at hente samt fantastisk kig til operaen, der ligger lige ved siden af og deler pladsens navn. Franskmændende er kendt for deres opera så er du til den slags, kunne du med fordel overveje om én af aftnerne skulle bruges her.

kanal Saint-Martin

Rue de Rivoli

Turen forsætter langs Seinen hvor vi gør første hold på La Caféothèque de Paris og bestiller dagens første kop espresso. Her ligger vi planer for, hvilke butikker vi vil besøge.

Området omkring Rue de Rivoli er nemlig proppet med små og store butikker. Vi splitter op og går lidt rundt hver for sig. Jeg elsker at gå i nogle af de mange vintage og specialitets butikker og en time senere mødes vi igen til en sen morgenmad og mere kaffe på Café L'Etincielle.

Området her er fyldt med gadecafeer og man kan nemt finde sig en god omelet.

Saint-Honoré

Vi flakker mellem Seinen med de små bogboder, opstillet langs vandet og gaderne Rue de Rivoli og Saint Honoré. Begge gader byder på massere af shopping, restauranter og gallerier.

Det er endelig blevet tid til dagens første glas vin og det indtages her Le Fumoir.


Jardin des Tuileries og Louvre

Begge gader leder direkte op til tulipan haverne og Louvre. Har man været i Paris før, kender man med sikkerhed området og det er der god grund til. Der er nemlig fantastisk i området omkring det sagnomspundne museum, hvor det mest kendte værk stadig må være Da Vinci's, Mona Lisa. Der er altid kø til at komme ind på selve museet. Så hvis det er noget I ønsker så bestil billetter hjemmefra eller nøjes evt. med at hænge ud i haverne og området omkring museet, som er en oplevelse i sig selv.

Vi tager altid en aftentur forbi Louvre

Her dog i dagslys

Eiffeltårnet

Et must hvis du ikke har været i Paris. Eiffeltårnet kan ses mange steder fra i Paris og hvis du har været i Paris mange gange vil jeg anbefale tage forbi tårnet om aftenen/ natten.

Her er ikke så menge mennesker og selvom franskmændende oprindeligt synes det lysende tårn var usmageligt, har det sin helt egen følelse af Paris

Montmatre og Sacé Cæur

Fra Sacré Cæur er der en fantstisk udsigt ud over hele byen. Sacré Cæur ligger et stykke fra Marais, så er du træt i benene efter et par dage med massere kilometer i banken, går metroen lige til døren. Stå tidligt op og kom afsted, drik en morgen espresso på en af de hyggelige gader i Montmatre området, og lad dig ellers bare nyde Paris når det er bedst. Her kan især anbefales den lille cafe La Maison Rose.

Montmatre ligger i det 18 arrondissment, som også var hjemsted for kunsteren Picasso og Dalí. Det 18 arrondissment er også hjemsted for den Ikoniske røde mølle, Moulin Rouge.

Sacre Cæur

Den ikoniske røde mølle

Her spiser vi:

  1. Café Charlotte
  2. Café Verlet
  3. Hotel Amour (Et af Paris mest fancy hoteller med fantastisk gårdhave)
  4. L´as du fallafel (Et kendt lille falafelsted Marais kvarteret, hvis shoppingen har været dyr)
  5. Rose Bakery ved Montmarte
  6. Frenchie (Både to stay og To Go) 
  7. Fouquet's, der er kendt for filmen ´Midnight in Paris. Fouquet's ligger på den kendte boulevard Champs-Élysées. Så I kan passende krydse den af på vejen

Her shopper vi:

  1. Galeries Lafayette (Det smukkeste shoppingcenter midt i Paris)
  2. Le Marais (Kvarteret er fyldt med kendte og ukendte butikker)
  3. Rue de Rivoli
  4. Rue Saint Honoré
  5. Avenue Montaigne (Den måske mest eksklusive gade i Paris)
  6. Marché aux Puces de Paris (Loppemarked med alt fra Vintage tøj til marrokanske tæpper)
  7. Valois Vintage Paris (En af byens bedste vintagebutikker)

Loftet i det ikoniske Galeries Lafayette

Her drikker vi vin og drinks:

  1. Les Bains Douches (Klassisk fransk pompøst spillested, med restaurant og hotel i chic bohêmestil.
  2. Chez Raspoutine (En af byens hotteste adresser. her husede tidligere den russiske cabaret, hvilket er bevaret i den overdådige barokstil i rød velour.
  3. La Bellevilloise (Hyggeligt sted med afslappet stemning)
  4. Caveau de la Huchette (Hyggelig jazzklub i historiske omgivelser)
  5. Marias kvarterets mange vinbarer