Oversigt

Min første tur til Wagrain

4 uger i Wagrain blev forlænget til en sæson.

Tomas Villum

ØstrigUdgivet for 9 måneder og 1 uge siden


Min første tur til Wagrain.


Året er 1992 – min ven Ditlev og jeg er taget til mit barndomshjem i Hundested for at overnatte inden turen går til Wagrain i Østrig.

Vi er 10 gutter som har lejet et hus fra 15 december 1992 til 15 Januar 1993. 10 skibumser samlet i et hus – som ikke var det største ;-)

D,14 December Kl: 15 kører de 2 Toyota Hi Acer op foran mine forældres hus.


Ski og støvler bliver lagt ind under trægulvet, som er lavet oven på skærmkasserne bag i bilen. I kabinen foran sidder der 3 gutter og vi kan stort set kun se den enes ryg gennem det hul der er skåret i jernpladen ud til fører kabinen. Og det er møj koldt omme i kassen, men hvis de har fuld knald på varmen foran, kommer der lidt varme igennem hullet ud til Ditlev og jeg bag i bilen, og der ligger vi i vores skitøj oven på 5 store tasker med tøj, hele vejen til Wagrain 1250 kilometer.

Det er som cykelløbet Paris – Roubaix også kaldet en forårsdag i Helvede – Vores er bare en vinternat i Helvede og vi fik ikke løn for det.


Den hvide Toyota blev kørt af Alderspræsidenten Ib og co-drivere var Thomas Jørgensen og Thomas Nonbo. I den anden Toyota sad Henrik Caspersen (Formanden) bag rattet, og Co-drivere var Michael Thomsen, Peter Søgård også kaldet Peter Tjæreborg (Fordi han engang havde arbejdet i Tjæreborg) og 2 mere.

Vi kørte mod København og havde lige et ærinde i Hellerup på vejen, - Ditlev havde glemt sine ski… Altså glemt sine ski! Når man tænker over hvad der vigtigst at have med på en skiferie er det vel i grunden ret vildt at glemme sine ski. Vi henter skiene og kører mod Rødbyfærgen hvor vi mødes med den anden bil.

Vi kører ned gennem Tyskland og selvom der ikke var mobiler og kontakt mellem os mødes vi alligevel på en tank omkring Rosenheim. Fra Rosenheim følges vi resten af vejen til Wagrain.


Vi ankommer til Wagrain kl 0700 og går ind i vores hus på Grubstrasse – værelser og senge bliver hurtig fordelt, Der er 3 dobbeltværelser og et 4 sengs rum i huset. Og de 4 yngste ryger selvfølgelig i karlekammeret.

Så er det ellers på med skitøjet og afsted til liftkontoret.

Vi køber alle sæsonkort ved Grafenberg-liften og så kører vi med 4 personers gondolen

op i terrænet og så er vi ellers i gang.


Vi er jo i midten af December og der er absolut ingen andre i terrænet end os 10 og så dem der arbejder på bjerget. Alle rejsebureauerne venter på at deres første hold af gæster skal ankomme. I ugen op til jul møder vi de andre Danskere i byen, Guiderne

fra Valluga Tours, Britt, Hans-Peter og Carina, og Guiderne fra Østergaard Rejser Signe & Henriette.

Tjæreborg guiden Bettina og Thinggård guiden Jacob.

Samt de Danske skilærere 2 gange Helle og Anette der underviste i Rudi Hubers skiskole.


21 December.


Da jeg havde været i Wagrain i en uge kom Britt fra Walluga Tours og spurgte om jeg skulle noget resten af sæsonen? Carina var blevet fløjet hjem dagen før med et ødelagt korsbård, så Valluga Tours manglede en skiguide. Jeg takkede ja og mødtes med Anne-Grethe som i sin tid grundlagde Valluga tours med sin mand Svend.

Jeg fik jobbet og skiftede huset ud med en lejlighed og nye naboer.

De nye naboer var 2 Danske ski montører, Allan & Frank som arbejdede i Rudi Hubers skiudlejning. Frank har i dag skibutikken Steep & Deep i Holte, så vi ses med jævne mellemrum.


Juleaften er den fedeste dag, med masser af godt skiløb og alle mødtes til frokost hos Hans i Hullet.

Det stikker lidt af med Obstler, Jägerthe, Glühwein og Williams, og vi kommer sent ned fra bjerget, og går på Hotel Hubertus hos Christian, det var smart! for der kunne vi stille vores ski i deres entre, og efter en 3 retters julemenu ender vi på byens discotek – Tenne (Også kaldet Parabolen)

På vejen hjem danser vi kædedans i skistøvler – og Thomsen, Nonbo, Ditlev og jeg hopper ”Kom tilbage nu” med Danseorkestret i skistøvler i gågaden. En politibil kommer kørende, med 2 to betjente og vi får en legendariske tysk lektion ”Kein Tanzen auf der Strasse” Så ved man det. Aldrig Danse i Wagrains gader – det er forbudt!


Om morgenen, kommer jeg ned i stuen – og dér står Jürgen & Nyrop i styrløbsstilling også kaldet ÆG – iført underbukser med skibriller, ski, støvler og ser styrløb på TV i øvrigt med stueantenne. Vi er flade af grin og ved det bliver en svær dag på ski. MEN vi skal op og stå på ski. Vi går ned til Rudi Hubers skiudlejning, og Frank & Allan får hurtigt fundet 5 par BIG FOOTS frem – og så var det ellers på med de neon farvede solcreme stifter – og afsted på Tour de Wagrain – også kaldet Pubcrawl am Berg.


Vi tager liften op på toppen af Grafenberg, og så er det ellers videre ud i terrænnet. Vi kørte direkte op på Jausenstation Hackau Alm også kaldet Hans i Hullet. Og så var det ellers den lange tur på GL. Kongevej - derfra videre til Sonn Alm og så videre til Onkel Toms Hytte og så kom turen til Hans på Bjerget – Eller Krapfenalm … og vi endte på Kuhberg Alm som dengang var en lille udendørs bar, nærmest bare en parasol, i sneen. Og så sluttede vi af på Markt Stubn med Rosi bag baren og så masser af Gebackene Champions med Tatar sauce, som helt klart er en undervurderet spise.


Nytårsaften blev fejret på Wagrainer Weinstub´en (også kaldet det sorte hul) Hos snowboarderen Zepp Hertzmaier og hans ven? Som serverede en masse

meat-loaf. Jürgen kom hjem, godt stiv og tændte for stereoanlægget på fuld styrke - hvorefter han faldt i søvn. Vi slukkede for musikken, hvorefter Jürgen vågnede og tændte igen...

Den leg sluttede da vi endte med at slukke på hovedsikringen til hele huset, så blev der ro. Bortset fra nogle kvinder som åbenbart manglede et sted at sove, og nogle af mændene i hippie containeren, som vores hus blev kaldt, var flinke og sørgede for de kom ordentligt i seng, og helt nøgne var de ikke som en af mændene sagde - de havde da ur på.

En af kvinderne hed Rosi og hun fik 9 måneder efter en datter ;-)

Iøvrigt har Zepp idag Kuhbergalm (Det gamle Einkehr på dalstationen ved Grafenberg liften)


I dag er tiderne skiftet og nogle af de små alpehytte beværtninger med plads til 30 mennesker er blevet lidt mere stordrifts agtige - Men det er nu stadig skønt at sidde i solen og indtage en gang Tyroler Gröst med spejlæg og en kold øl.

Vi Danskere elsker stadig Wagrain og år efter år er byen i Salzburgerland klart nr. 1

Man siger at der er lige så mange Danskere i Wagrain i løbet af en sæson, som de næste 4 byer i Østrig tilsammen. Før i tiden var byen opdelt i de 2 områder Grafenberg og Grießenkareck, (Kirchboden siden)

men siden 2013 har G-link liften fragtet 130 personer over Wagrain dalen af gangen.

i år er der så kommet yderligere en lift på pistekortet – Den nye Gondollift Panorama Link – forbinder Snow Space Salzburg med Flachauwinkl-kleinarl og Zauchensee, og det er uden sidestykke i Østrig.


Snow Space Salzburg er klart et af de største og mest alsidige områder i Østrig og helt sikkert et besøg værd. Jeg tager gerne en tur med familien til Wagrain – og så kunne vi jo meget passende hilse på Ib, for han kom aldrig hjem derfra.


Ses vi i Alperne?


Servus Tomas