Bjerggorillaer i Ugandas regnskov

Jeg har faktisk fortsat en lille smule svært ved at forstå, at jeg har haft den enestående oplevelse at besøge de truede de truede bjerggorillaer i Ugandas regnskov. En stor - ja gigantisk enormt stor oplevelse, som kun få andre rejseoplevelser hverken før eller siden vil kunne måle sig med..

Uploaded af redaktionen

Uganda 207 uger siden

Af: Marianne Frisenvang

At se ind i et par bjerggorilla-øjne er som at se et menneske i øjnene

Jeg har faktisk fortsat en lille smule svært ved at forstå, at jeg har haft den enestående oplevelse at besøge de truede bjerggorillaer i Ugandas regnskov. En stor - ja gigantisk enormt stor oplevelse, som kun få andre rejseoplevelser hverken før eller siden vil kunne måle sig med.

Bjerggorillaen er en stærkt truet dyreart, dyrene lever i dag kun i regnskovene i Bwindi Nationalpark i Uganda og vulkanbjergene i Virunga, der strækker sig over tre nationalparker i tre lande; Uganda, DR Congo og Rwanda. Gorillaerne var gennem mange år et yndet bytte for krybskytter. Desuden blev standen kraftigt truet af handel med levende dyr, borgerkrige, sygdom, sammenstød med lokalsamfundene og ødelæggelse af regnskovene pga. fældning af træer og omlægning til landbrug, hvor de lever. Men heldigvis virker målrettede tiltag for at øge antallet af gorillaer efter hensigten - i 1989 var bestanden helt nede på 690, og risikoen for at arten helt ville uddø var stor. Idag er bestanden steget til 880.

Luksus i regnskoven

Vi skal besøge bjerggorillaerne i Bwindi Nationalpark som ligger i det sydvestlige hjørne af Uganda. Uganda (også kaldet Afrikas juvel) er et meget grønt og frodigt land og regnskoven med bjergkæden hvor dyrene bor er fantastisk smuk, med alle de nuancer af grønt man på nogen måde kan forestille sig. Vi ankommer til vores hotel, som ligger på den ene side af en meget smal slugt. Udsigten fra vores lille luksushytte er en væg af grønne regnskovstræer, og jeg kan allerede nu mærke spændingen rykke i maven. I morgen skal vi prøve at finde en gruppe bjerggorillaer et sted derinde i regnskoven. Efter en lækker middag er det sengetid, for vi skal tidligt afsted, for at være sikre på at kunne nå frem og tilbage til den gruppe dyr, vi skal besøge. Her er utroligt fugtigt, og da min veninde Maria og jeg kryber under vores dyner er de helt klamme ja nærmest fugtige. Stor er glæden derfor også da vores fødder rammer de dejligste lune varmedunke i fodenden af sengene og disse sørger for at vi glemmer alt om fugtigt sengetøj.

Uganda

Støtte til de truede gorillaer og lokalsamfundet

Der er ca. 400 bjerggorillaer i nationalparken ud af den samlede verdensbestand på lidt over 1000, og der er 3 grupper gorillaer som tager imod besøg, i det område vi befinder os. Hver enkelt gruppe gorillaer må kun få besøg 1 gang om dagen og vi har nøjagtig 45 min. sammen med dyrene. Disse gorillaer er vandt til at se mennesker. Dette er resultatet af en proces, som tager ca. 2 år, hvor man stille og roligt vænner dyrene til at mennesker langsomt uge for uge kommer tættere og tættere på dem. De har hurtigt lært, at mennesker er ubetydelige og harmløse, derfor er de ikke bange for os og det er som sådan ikke farligt at besøge disse kæmpestore dyr. Det farligste på turen vil være evt. vilde elefanter, som kan dukke op på vores vej gennem regnskoven, derfor er de 3 rangers som følger os ind i regnskoven bevæbnede. Hvis gorillaerne er så udsatte, hvorfor løber man risikoen at lade mennesker komme så tæt på dem? Indtægter som bruges til at bevare arten, er det enkle svar. Det er dyrt at komme med på en bjerggorilla trecking (ca. 700$) men pengene er givet rigtig godt ud. Du får en once in a lifetime unik oplevelse da de bruges til at sikre bestanden af disse truede dyr. Desuden går 20 procent af indtægterne til at forbedre forholdene for de lokale i landsbyerne for eksempel ved at bygge skoler og sundhedsklinikker. Det har haft en stor betydning for, at lokalsamfundene har fået et incitament til at bevare gorillaerne og passe på regnskoven.

Et nys kan betyde du ikke kommer med på turen

Før vores gruppe på 7 drager afsted ind i regnskoven får vi en grundig briefing. Alle bliver spurgt om vi er helt raske. Bjerggorillaer har 95% af den samme DNA som vi mennesker og en virus eller bakterie kan smitte direkte fra menneske til dyr, noget der i værste fald kan udrydde arten. Derefter får vi instrukser på, at der minimum skal være 5 m. hen til gorillaerne og såfremt et af dyrene beslutter sig for at nærme sig os, skal vi kigge ned og stå helt stille, og naturligvis frem for alt undgå at røre ved dem.

En "porter" er en stor hjælp

Vi har købt en dejlig vandrestav, flot udskåret i hånden og med en fin bjerggorilla på skaftet, den bliver vi senere rigtig glade for, regnskoven er ikke altid lige nem at komme igennem. Desuden har vi hver ”lejet” en ”porter”, som bærer vores rygsække med vand, kamera osv. Han er også behjælpelig på steder, hvor der er mudret og terrænet er meget stejlt. Og nu er det jo sådan, at vi selv må udvælge vores følgesvende, og der går ikke mange minutter, før Maria og jeg har udpeget 2 af de flotteste unge mænd i flokken af bærere J. 2 kvinder i gruppen er meget i tvivl om, de skal vælge en porter og ender med at hyre én enkelt. Det er helt tydeligt at de føler sig dårligt tilpas, de  synes, det er nedværdigende, at de lokale at blive ansat som bærere. Dette er virkelig en stor misforståelse. Muligheden for at tjene lidt ekstra og for dem lette penge er noget, der går på omgang blandt mændene i de nærliggende landsbyer. Min porter fortæller mig, at han det sidste års tid kun har fået chancen for at tage med på ture ca. 1 gang om måneden, så han mangler de dyrebare 10$ som han tjener på en tur. Han bruger pengene til at kunne sende sin datter i en god skole. Det er derfor men beklagelse at vores gruppe må efterlade en flok på 6-7 skuffede lokale mænd.

Vandreturen alene er det hele værd

2 af nationalparkens rangers er sendt i forvejen for at prøve at lokalisere den gruppe gorillaer, vi skal besøge. De starter altid med at gå til det sted dyrene sidste er blevet set. Gorillaerne bygger hver nat store reder, som de sover i og begiver sig typisk nogle kilometer væk næste dag for at finde mad et nyt sted.

Turen er betagende smuk. Den første time går vi langs regnskoven på en højderyg med udsigt ud over landskabet med dale og små landsbyer. Langt væk på bjergskråningen på den anden side af dalen, står små børn og vinker og råber ”Hello”, lyden bliver båret lige så fint hen til os, og vi råber små hilsner retur. Dette er et billedskønt scenarie, som kunne være taget ud af en film.

Derefter begynder turen ind i regnskoven. Her er temmelig mudret og flere steder går vi på kanten af en stejl skrænt. Jeg er glad for både min stok og min porter, som holder mig i hånden, så jeg ikke glider. Vores gode ven Claus (som har været på Gorillasafari mere end 5 gange) går foran mig, og lige pludselig forsvinder han fra stien. Han glider i bedste Indiana Jones manér ned af skrænten, som er godt dækket af træer. Vi kan ikke se ham, men heldigvis høre ham grine hele vejen ned og det er også med et stort smil, han med besvær kommer kravlende retur til stien.

Øjenkontakten med en bjerggorilla er enestående

Efter ca. 1½ times vandring i regnskoven, er vi kommet helt tæt på den flok gorillaer, vi skal besøge og vi efterlader vores stokke til porterne og går forsigtigt ind i et lille område med lavere træer. Lige der foran os sidder en kæmpe stor ”dame” og tygger på en gren. Det er gruppens bedstemor og hendes fantastiske mørke øjne ser lige ind i mine. Det lyder banalt, men det er altså for vildt, det er fuldstændig som at se ind i et klogt ældre menneskes øjne. Vi er utroligt heldige. Den gruppe vi besøger har en 10 uger gammel unge og for 2 uger siden fik flokken endnu et nyt medlem. Den mindste gorilla sidder på ryggen af sin mor og ser på os. Den store gorillaunge er en rigtig ”festabe”. Den er meget nysgerrig og skal afprøve alt. Kravler rundt på de voksne gorillaer, kravler op i et højt tyndt træ som knækker, så den falder ned - den er ganske enkelt ikke til at stå for.

Silverbacken sætter mig på plads

Mens jeg står og nyder synet af den lille frækkert sammen med den ene ranger, bliver det for meget for den store ”silverback” – flokkens førerhan på over 500 kg. Han begynder at give arrige lyde fra sig og kommer løbende hen imod os. Rangeren tager sin arm beskyttende op foran mig og siger, at jeg bare skal tage det roligt, gorillaen skal bare lige markere og fortæller, at vi ikke skal komme for tæt på hans unger. Det bliver heldigvis også ved skrækken og specielt bange, blev jeg egentlig ikke, den ro der hviler over hele stedet er smittende. De 45 min vi har med gorillaerne er noget af det mest fantastiske, jeg endnu har oplevet. Flere gange må jeg se ned og stå helt stille, fordi et af dyrene lige vil forbi - helt tæt på, så man ville kunne røre den, hvis man rækker armen ud. Tiden flyver og pludselig står min porter ved siden af mig med et stort smil. Vi skal gå en anden vej hjem, og det betyder at porterne er blevet hentet ind i lysningen for at følges med os. Flere af mændene får idag første gang lov til at se bjerggorillaerne, noget der tydeligvis er lige så stort for dem, som det er for os. Vi har været så heldige, at vores 2 gode venner Mads og Claus på forhånd har lovet at tage masser af billeder (de er begge uovertrufne fotografer), så Maria og jeg har kunnet nyde besøget hos gorillaerne fuldt ud, uden at skulle tænke på andet end at suge oplevelsen til os.

Turen er relativ dyr og det tager nogle dage at rejse frem og tilbage til området, men for denne ubeskrivelige oplevelse betalte jeg gerne det dobbelte. Det har været fantastisk at få lov til at besøge disse unikke skabninger, som er så lig os mennesker.

Praktisk information.

·     Bjerggorillaer kan besøges fra enten Rwanda eller Uganda.

·     Der går ikke direkte fly til hverken Kampala eller Rwandas hovedstad Kigali. Turen kræver mindst 1 mellemlanding undervejs.

·     Der kræves visa til Uganda. Dette kan købes ved ankomst i lufthavnen.

·     Der er malaria i området, så vi tog Malarone på hele turen. En række vaccinationer er nødvendige før afrejse (bl.a gul feber, leverbetændelse, menigitis). Forhør dig hos en rejseklinik. Vi bruger Rejseklinikken i Charlottenlund http://www.rejseklinikken.dk/

·     Turen fra Ugandas hovedsted Kampala til Bwindi tager ca. 10 timer i bil. Turen er meget smuk og er også en del af oplevelsen.

·     Vi boede på Bwindi Lodge. Pris pr. nat fra 1100$ pr. hytte.  Stedet hjælper også med at booke gorilla trecking.  https://volcanoessafaris.com/bwindi-lodge-uganda/

·     Minimums alder for at få adgang til turen ind til bjerggorillaerne er 15 år.

·     Det kan ikke på forhånd siges, hvor længe og hvor langt man skal gå i regnskoven for at nå den gruppe bjerggorillaer, man skal besøge. Det kan tage fra 1 til 8 timer hver vej.

·     Turen til bjergorillaerne i regnskoven koster omkring 700$ inkl. rangers.

·     En porter koster ca. 10-15$ for hele dagen. Husk indtægten er vigtig for de lokale og en porter er en god hjælp på turen. Der skal betales kontant.

·     Gode vandresko med glidesikre såler er et must. Ellers er der ikke specielle krav til påklædningen.

·     Huske rigeligt med vand til turen.

·     Bestil turen i god tid. Hver gruppe gorillaer må kun få besøg 1 gang om dagen. Man går turen i grupper af max 7 personer.

Alle fotos er taget af Kenya Claus